Om

Inspirationen til mine malerier kommer fra mine oplevelser igennem livet.
Oftest når der er stilhed omkring mig, og jeg får ro til at suge synet af skønhed, duften af kærlighed, følelsen af angst, og lyden af fortidens grusomheder, der blander sig med nutidens flygtede skrig.



Mit navn er Nazar Saad. Mit liv begyndte i 1981 i en syrisk flygtningelejr. I mit 5. år endte rejsen for min mor, mine søskende, og jeg, i lille Danmark. Her blev jeg, og lavede ballade :). Jeg er en stereotyp statsløs palæstinenser, som har brugt min barndom på at mangle mit lands rødfarvede jord imellem mine tæer, brugt min ungdom på slåskampe, at frarøve banker og staten Danmark en del penge, hvilket har ført til at jeg har brugt en del år af mit voksne liv, på at bøde for det indenfor murene. Livet inden for murene gjorde mig klogere og et øje mindre, så derfor valgte jeg at uddanne mig til tømrer. Jeg startede mit eget firma op. Det var dejligt at kunne udrette og skabe.

Men en dag blev jeg forvekslet med en anden stereotyp, hvilket resulterede i 29 knivstik, utallige behandlinger, angstfyldte dage og nætter, så jeg valgte at droppe mit firma, rejste sydpå, og genoptog min interesse for at skabe på lærred. Min passion for at male har altid været tilstede. Som barn kunne jeg bruge timer på at skabe landskaber på papiret. Men det var først da jeg som indsat fik en masse tid i overskud, at jeg rigtig gik i gang med at male

Jeg elsker at beundre øjeblikke, mennesker, naturen, hvad enten det er i form af smukke kvinder, høje bjerge som afspejles i vandet, tegneseriefigurer i aktion, som vores børns helte eller kæmpemæssige masser af solhungrende turister på azurblå strande."

Art-Painting.dk

CVR-nr.: Fritid


Adresse: Ribevej 18 – 7100 Vejle

Telefonnummer: 0045 50279123

Mail: info@art-painting.dk

Sponsorer.

Vision Til ART-maleri

Med mine malerier er det mit håb, at jeg kan bringe mine historier rundt i de danske hjem. Jeg har en tro på, at jeg med mine malerier kan bidrage til at minimere grøfterne i nutidens debat og kommunikations billede.